De 5 gyldne regler

  1. Natteravnene er synlige og observerer, de blander sig aldrig fysisk i uroligheder o.lign. - men tilkalder professionel hjælp om fornødent.
  2. Natteravnene går altid i hold på tre i den karakteristiske gule beklædning. Helst med deltagelse af begge køn og forskellig baggrund - også etnisk.
  3. Natteravnene færdes altid i det offentlige rum (på gaden, i bus eller tog)- aldrig inde, hvor de unge morer sig, i ungdomsklubber, værtshuse, diskoteker.
  4. Natteravnene giver sig tid til at lytte og tale med børn og unge - på de unges initiativ - men uden at yde egentlig rådgivning.
    Det overlades efter situationen til professionelle i det lokale netværk eller de unges forældre, familie og bekendte.
  5. Natteravnene hjælper "forulykkede" børn og unge - helst gennem deres venner og familie. Holdet følger ikke nogen hjem alene og låner aldrig penge ud.